Kollektion: Georg Jensen Magic

Georg Jensen smykker kendetegnes ved deres ultimative elegance, klassiske udtryk og eksklusive materialer. Brandet blev stiftet i 1904 og har en lang, traditionsrig historie, der har gjort det danske mærke til ét af de mest velkendte og anerkendte mærker på det danske designmarked.

Georg Jensen smykker er ofte skulpturelle med bløde former, og det gør smykkerne til elegante, tidløse klassikere, hvis design genkendes af mange. Georg Jensen er kongelig hofleverandør, og det afspejles i den kvalitet, smykkerne har. Materialevalget falder typisk på sterlingsølv, guld, ædelstene, krystaller og brillanter. Er man på jagt efter et enestående smykke til en festlig anledning, der markerer et særligt tidspunkt i livet, er et Georg Jensen smykke det helt rigtige valg.

Det danske brand samarbejder med forskellige smykkedesignere, der sætter et personligt præg på de stilrene smykker. Mange af smykkekollektionerne er alment kendte, og man finder blandt andet kollektioner med navne som Daisy, Moonlight Grapes, Savannah og Torun.

10 produkter

Oplev Georg Jensen Magic hos N.H Jørgensen

Georg Jensen Magic kollektionen er inspireret af naturens bløde, sensuelle former og er på samme tid både moderne og klassisk i udtrykket. Som med alle Georg Jensen smykker kan du være sikker på, at Magic kollektionen er lavet af eksklusive materialer som guld, hvidguld og brillianter. Smykkerne i kollektionen er lavet til at kunne blive kombineret på kryds og tværs, så du kan skabe dit helt eget personlige udtryk. Georg Jensen smykker er også en fornem gaveidé til studenten og perfekte til bruden, der gerne vil mindes en stor livsbegivenhed.

Georg Jensen Magic har naturen og materialer i fokus

Georg Jensen Magic kollektionen er designet af Regitze Overgaard, der er kendt for at skabe simple og klassiske design. Kollektionen er lavet med fokus på materialerne, og hvordan smykkerne fanger lyset. Oveni har der under designprocessen været fokus på, at smykkerne også skal være behagelige at bære. I designet af Georg Jensen Magic er naturen og dens magi inspirationen. Derfor har smykkerne også en særlig organisk følelse og udtryk, og de har et gennemført simpelt design både på forsiden og bagsiden. Med kollektionens simple udtryk passer smykkerne til enhver lejlighed og begivenhed, og idet du har mulighed for f.eks. at kombinere ringene, kan du designe dit eget look.