Guld øreringe
Guld øreringe er en helt særlig type øreringe, der er kendt for at give dit hår, din hud og dine øjne en varm glød. De har derfor ofte en opblødende effekt, og af samme årsag er guld øreringe et populært valg hos mange kvinder. Her hos N.H. Jørgensen forhandler vi mange forskellige typer øreringe i guld, og udvalget spænder fra helt enkle modeller til design besat med alt fra pink turmaliner til elegante, ovale perler.
Tilføj varme og gyldne toner med guld øreringe
Der er en varme over guldsmykker, som hverken sølv, sten eller diamanter kan matche. Derfor er guld øreringe det perfekte valg til dig, der gerne vil tilføje varme til din fremtoning. Guld øreringe er et naturligt fit til mørkt hår og mørke øjne, men de kan også give en smuk glød til blå øjne og blond hår. Her bliver de køligere toner opblødt og opvarmet af de gyldne toner.
Selvom nogle måske vil prøve at bilde dig det ind, er der ingen regler for, hvem der bør bære guld, sølv og så videre. Hvis du har lyst til at tilføje guld til din smykkesamling, skal du bare gøre det - og det samme gælder selvfølgelig for sølv, sten og diamanter. Det er helt op til dig, hvordan du vil vise din personlige smag frem for omverdenen. Øreringene er som regel en iøjnefaldende detalje, fordi de rammer dit ansigt ind. Derfor kan du sige meget med et par øreringe, og de kan også hjælpe dig med at give det rette førstehåndsindtryk. Af samme grund kan du med fordel udvælge smykker til ørerne, som udtrykker hvem du er og gerne vil være.
Fyld smykkeskrinet med guld øreringe i flere design
Som du kan se i vores sortiment, fås guld øreringe i et væld af varianter. Hvis du foretrækker guldsmykker, kan du således nemt skabe en gylden samling af øreringe. Guld øreringe er nemlig ikke bare guld øreringe. Hos N.H. Jørgensen finder du eksempelvis både små ørestikker, hoops og ørehængere. De er alle sammen udformet vidt forskelligt, så de giver et helt unikt look. Nogle er enkle i udformningen, andre snørklede og organiske, andre igen er skulpturelle, og nogle er udstyret med smukke, cremefarvede perler, blå månesten og lignende detaljer.
Der er også forskel på materialerne, og hos os finder du alt fra rødguld til hvidguld og 14 karat guld. Der er med andre ord nok at vælge mellem, når det kommer til guld øreringe, hvorfor du nemt kan fylde smykkeskrinet med det pureste guld.
Vi fører gyldne brands som Georg Jensen og Mads Z
Guld øreringe fås i mange afskygninger og ikke mindst kvaliteter. Vi synes, at dine øreflipper bør forkæles med det bedste af det bedste, hvorfor vi fører flere af de bedste brands på markedet. I sortimentet finder du blandt andet prominente navne som Georg Jensen, Mads Z, Susanne Friis Bjørner, By Birdie og Per Borup. Det kan også være, at du vil forkæle nogle andres øreflipper med gyldne gaver. Øreringe er en smuk gave, som siger meget om gavegiveren. Det kræver nemlig indgående kendskab til modtageren at vælge de helt rigtige guld øreringe. Af samme grund bliver man som regel også ekstra glad for gaven, som viser stor omtanke og kærlighed.