
Armbånd
Et armbånd kan have mange forskellige betydninger, alt efter hvem der giver det eller hvilken anledning, det bliver givet i. Sommetider er armbåndet også bare en del af vores hverdag, fordi vi synes, at det er smukt og fuldender vores outfit og personlige stil. Derfor kan det også variere, hvorvidt folk går med det samme armbånd dagligt eller om der bliver skiftet mellem forskellige slags. En trend der har taget fart, er nemlig at gå med flere end blot et enkelt. Nu kan du mixe og matche og det ses oftere, at flere går med et par stykker på samme håndled. Du behøver altså på ingen måde at begrænse dig til blot et enkelt armbånd, hvis du har flere med betydning, som du gerne vil vise frem.
Derfor finder du hos os et udvalg af armbånd, der matcher ethvert behov og fra nogle af de mest populære brands på markedet. Vi har alt fra det helt simple guld-armbånd til det maskuline herre-armbånd i læder. Find lige netop dit match her - hvad end det er til dig selv eller som gave.
Hos os kan du finde kendte mærker som bl.a. Georg Jensen, Daniel Wellington, Seiko og meget mere
Armbåndets historie
Armbåndets historie er blevet sporet langt tilbage og med forskellige formål. Man så tilbage i riddertiden, at der blev båret armbånd under kampe. Dengang var det dog ikke med henblik på, at armbåndet skulle have en personlig betydning eller for at fuldende et outfit - men decideret for sikkerhedens skyld og for at minimere skader. Der er også fundet beviser, der tyder på, at man tilbage i det gamle Egypten bar armbånd. Her var formålet at holde onde ånder og energier væk. Der er altså sket en udvikling indenfor armbånd, hvor det før i tiden blev set som en nødvendighed, til i dag hvor det er ren fornøjelse og for vores egen skyld, at vi har dem.
Armbånd med betydning
Armbånd har for de fleste en stor betydning og er ofte noget, der er med os en del år og derfor ender med endnu mere betydning. Skal du til en rund fødselsdag hos din bedste ven eller veninde, så kan et armbånd bidrage til en betydningsfuld gave, hvor der er lagt tanker bag. Et armbånd der symboliserer noget fra jeres venskab sammen eller et vedhæng der skal minde om en bestemt tid.
Brug også et armbånd til at forkæle din kæreste spontant. Køb et armbånd i hendes yndlings materiale og i lige netop hendes eller hans størrelse, så det dagligt vil minde ham eller hende om dig. Men et armbånd behøver ikke kun gives eller modtages - forkæl dig selv. Køb det armbånd som du har set dig lun på, og som du længe har forestillet dig ville passe perfekt til dine matchende øreringe eller dit yndlings outfit. Et armbånd er nemlig en af de ting, som vi ikke nødvendigvis skifter ud, når moden siger noget andet. Armbånd kan bæres længe og det ender ofte med at blive en del af os og noget vi tager på hver morgen, inden vi skal ud af døren. For mange er armbåndet et symbol på et forhold, der skal fejres og mindes om. Det kan være mellem kærester, gifte, veninder, familiemedlemmer eller en specifik betydning fra et minde, som du gerne vil have foreviget til hverdag.
Armbånd til alle
Vores brede sortiment af smukke armbånd finder du i forskellige designs, som passer til enhver stil. Regel nummer 1 når det kommer til smykker, er, at det skal falde i god smag fra første øjekast. Med vores udvalg af armbånd er der ingen grund til at gå på kompromis - du skal elske det fra første sekund.
Du finder alt fra det fine og elegante Georg Jensen armbånd i 18 kt. guld til det mere markante med enten vedhæng eller farvede perler, som giver lidt ekstra farve i hverdagen. Armbånd er heller ikke kun for kvinder længere. Flere og flere mænd bærer armbånd dagligt og som en del af deres identitet. Specielt mærket Son Of Noah har lagt stilen for, hvad der kan forventes af armbånd til mænd. Her får du et lækkert, maskulint armbånd af kalvelæder i mørke farver og med blandt andet en magnetlås i sølv, som giver en anderledes og unik kontrast til armbåndet. Der er altså armbånd til alle personligheder og præferencer - og vær heller ikke bange for at mixe. Kun fantasien sætter grænser.